Min første kniv


Velkommen til Københavns Knivmagerlaug 😊
Vi er en forening af dedikerede ”knivnørder”, der mødes hver mandag aften fra september til maj i sløjdlokalet på Hyltebjerg skole i Vanløse (Hanstholmvej 10, 2720) fra 18-22. Vi har endda en hjemmeside: www.knivlauget.dk
I foreningen er der mulighed for at bruge vores (og skolens) forskellige maskiner til at bygge knive.
Vi råder over:
• Søjleboremaskine/ fræser
• Stor og lille båndsav
• Rundsav
• Tykkelseshøvl
• Rondelsliber
• Og til det lavpraktiske: 16 høvlebænke
På en typisk knivaften mødes mellem 10-20 medlemmer for at bygge knive, hygge og snakke om løst og fast.
Man behøver ikke at have nogen forudsætninger overhovedet for at være medlem af Københavns Knivmagerlaug! Der er ingen krav om at være snedker, finmekaniker eller lignende!
Har man 5 tommelfingre på hver hånd kan man sagtens bygge knive, det tager bare lidt længere tid.
Blandt klubbens medlemmer er der knivbyggere på ALLE stadier. Alt fra den rene begynder til de der også laver deres egne klinger i stedet for at købe sig til knivens dele.
Klubbens medlemmer ligger i aldersgruppen fra 30 - 50+ og ALLE er villige til at hjælpe med ideer til skæftefacon eller materialer, og når du skal til at sy skede, hjælper vi også gerne til der.
Det du skal bruge for at komme i gang er:
• Et knivblad (det behøver ikke være mønstersmedet stål til 22000,-)
• En skæfteklods (Det kan være alt fra masurbirk over moseeg til Bornholmsk åndenød )
• Lim til at samle kniven (helst blå araldit eller lign.)
• Læder til skeden
• Tråd til at sy med og et par sadelmagernåle
Skulle du evt. mangle andre stumper, kan du låne dig frem, til du får anskaffet dine egne ting.
Skal du handle dele til din nye kniv, kan du starte hos Kniv Per i Naturgalleriet i Holte (Kongevejen 329 i Holte). På Dansk knivforenings hjemmeside (www.knivforeningen.dk) kan du finde links til en masse nyttig viden. Et andet godt sted er Holstebrogruppens hjemmeside (www.holstebrogruppen.dk). Dér er både tips og tricks samt en bunke links til knivmagere og materialeforhandlere i hele Norden.
Har dette givet dig lyst til at blive medlem, du må meget gerne komme et par gange, inden at du beslutter om, det er noget for dig, herefter skal du bare indbetale kr. 250,- på:
Danske Bank Reg 9570 Konto 13135037
(husk at påføre dit navn).

Vi glæder os til at byde dig velkommen i foreningen.
Mange hilsner Frederik Barfoed Beck (Formand)
Københavns Knivmagerlaug  | info@knivlauget.dk